.

DM bronze til Ringsteds kajakroere

img_2129_2Ringsted Roklubs unge kajakroere klarede det fornemt, da der i weekenden blev afholdt danske mesterskaber på sprintdistancerne på Bagsværd sø.

Ringsteds roere kunne vende hjem med DM bronze i både Mix U12 4×200 meter stafet og bronze i U12 200 meter toerkajak.

På stafetdistancen 4×200 meter blev det til DM-bronze i U12-klassen, da det lykkedes Ringsteds stafethold med Mille Brøns Pedersen, Frederik Pil, Peter Krøll og Jonas Søgaard at ro medaljerne hjem efter kraftcenterklubberne Silkeborg og Vallensbæk.

I enerkajak over 200 meter opnåede Frederik Pil en individuel 4. plads i U12 klassen, og i samme klasse nåede Peter Krøll til semifinalen. På 500 distancen gentog billedet sig, da Frederik Pil igen blev nr. 4. plads i finalen, og Peter Krøll nåede semifinalen.

De to Ringsted-drenge roede sammen i toerkajak i U12 klassen over 200 meter og her vandt mandskabet DM-bronze efter Silkeborg og Maribo. De to Ringsted-roere var her blot et sekund efter Maribo.

På 1250 meter distancen I U12-klassen for drenge blev det til en flot 5. plads for Frederik Pil, mens Peter Krøll kom ind som nr. 13.

I U16 klassen for piger  hentede Naaja Lidsmoes en flot 6. plads på 2500 meter distancen og  kvalificerede sig til semifinalerne på både 200 meter og 500 meter distancen.

Et kæmpe stort tillykke til alle Ringsteds roere og også til klubbens ungdomstrænere Christian, Anne-Birthe og Jan, der lægger mange kræfter i klubbens ungdomsarbejde.

Se billeder af de glade Ringsted-roere i fotoalbummet!

Comments are closed.