Ringsted Roklub sikrede sig en 8. plads i enerkajak i U12-klassen, da Frederik Pil søndag deltog i DM marathon på Nørresø i Viborg.
Frederik Pil lå ellers helt fremme blandt de tre første både midt i løbet, men ved første vending på den 4,5 km. lange rute opstod lidt tumult, som resulterede i en tur i vandet for Ringsted-drengen.
Alligevel lykkedes det på fornem vis Frederik Pil hurtigt at komme op i kajakken og hente flere pladser ind igen. Super flot gået af Frederik, der dermed havnede midt i feltet blandt de 14 deltagere.
Se resultatlisten fra DM her!
Næste løb for Frederik Pil bliver det traditionsrige Tour de Gudenå løb, hvor han om to uger deltager i U14-klassen sammen med makkeren Patrick Skovlod fra Vallensbæk. Her er distancen hele 57 km. fordelt over to dage.