Velkommen i Ringsted Ro- og Kajakklub – vi har mange gode tilbud til dig!
Du er altid velkommen til komme og besøge Ringsted Ro- og Kajakklub. Vi tager gerne en snak med dig om dine ønsker til roaktivitet. Ønsker du at ro i robåde får du en type motion, hvor fokus er lår, armene og skulder og ryggen. Ved kajakroning er fokus i første omgang armene, skuldrene og ryggen (specielt lændemusklerne).
Vi har i Ringsted Ro- og Kajakklub mange gode tilbud, som du kan vælge imellem:
- Inriggere, der kan benyttes af alle medlemmer, dog skal styrmanden have styrmandsret.
- Outriggere kan benyttes af medlemmer med tilladelse fra bestyrelsen.
- Scullere, der kan benyttes af alle medlemmer med scullerret.
- Tur-, hav-, kap- eller børnekajakker kan benyttes af roere efter instruktion og i den type kajak, man er klassificeret og frigivet til.
Har du spørgsmål til medlemsskab af klubben, er du velkommen til at kontakte klubbens formand på E-mail: formand@ringstedroklub.dk
Informations brochure
Vi har lavet en informations brochure til de voksne.
Indmeldelsesblanket
Du kan finde en indmeldelsesblanket i holderen i klublokalet eller hente en blanket som pdf her. Udfyld blanketten og send den til klubben. Du er også velkommen til bare i en mail at sende de oplysninger fra blanketten, som klubben skal bruge for at registrere dit medlemskab.
Send til klubbens kasserer: kasserer@ringstedroklub.dk
Er du ungdomsroer kan du også aflevere blanketten til en af trænerne.
Ro-sæsonen
Ro-sæsonen er fra standerhejsning til standerstrygning, dvs. fra cirka medio april til medio oktober. Roning uden for sæson kaldes vinterroning, og må kun finde sted efter de fastsatte regler og tilladelse fra klubbens bestyrelse. Nye medlemmer kan begynde ved klubbens åbent-hus arrangementer eller begynderkurser, der afvikles i løbet af året.
Ture og stævner
I løbet af ro-sæsonen får du mulighed for at være med på ture og stævner på afhængig af din bådtype og tilpasset din formåen. Hold øje med hjemmesiden.
Privatlivs politik
Ringsted Ro- og Kajakklub har en privatlivspolitik, som du kan læse her.