Ringsted RoKlub invitere på kajak tur til: Susåen d. 10. Maj 2013 Mødetid: Fredag kl. 0800 Hjemkomst: Fredag kl. 1800 Længde: 16 kilometer |
|
|
I landskabet omkring Susåen findes usædvanligt mange oltidsgrave, hvilket skyldes den naturlige handelsvej på å-forløbet. Senere historie op gennem middelalderen, med sine godser Næsbyholm og Gunderslevholm samt Sorø Akademi og Herlufsholm afspejles også i egnen omkring Susåen.
At egnen har været af vital vigtighed, kan forklares med at Kongskilde ejedes af kongen. I middelalderen udgjorde Susåen således også en naturlig handelsvej hvor f.eks. købmænd sejlede varer op ad åen til munkene i Sorø Kloster. I årene 1812-72 har den nederste del af Susåen fra Bavelse været uddybet som “Den Danneskioldske Kanal” af greven på Næsbyholm, der også grundlagde Holmegårds Glasværk.
Tystrup Sø hed oprindelig Vindstrup Sø eller Vind sø. Det betyder den vinde, skæve og snoede sø. Bavelse hed oprindelig Baghi som sandsynligvis betyder “den hindrende” eller “den besværlige sø”. Søerne, skovene og bakkerne giver egnen en værdifuld natur af stor skønhed. Dette er årsagen til, at store områder er fredede. Der er fundet omkring 16 forskellige fiskearter i søerne. Mest almindelig er skaller, brasen og aborre. Desuden findes Gedder, rudskalle, hork, ål, suder, flire, sandart, knude, helt, pigsmerling, løje, karuds og hundestejle. Øerne er også et vigtigt levested for mange svaner, gæs og andefugle samt fiskeørn. Havørn og kongeørn kan ses om vinteren.
I Tystrup søs nordvestlige ende kan den offentlige badestrand benyttes (blå flag-status).
På Kongskilde Friluftsgård kan man få yderligere oplysninger om naturen.
Vi ligger i vandet ved Vrangstrup, den nordligste offentlige isætningsplads. Det første stykke af Susåen er smalt og med mange sving. Men et giver god træning i ”forror og bagror”. Når vi når Tystrup sø ror nordpå til Frederiks kilden, den offentlige badestrand i Tystrup sø. Her vil vores biler vente på os og køre os tilbage til klubben.
HUSK det er påkrævet at man har ”nummerplader” til Susåen