.

Så blev der sat “gang i” roklubben …

Projekt træning til ”et eller andet kvindeløb i 2021”, som Helle og Vibeke har ”søsat”, blev der sat ”gang i” søndag den 11. oktober 2020 kl. 14 fra roklubben til Vrangeskov.

Sorte regnskyer truede i horisonten, men nåede ikke os, der var mødt op. Solen forblev på vores tur, og vi nød naturen. Det ene svanepar har stadig alle sine seks unger. Det andet par har tre unger. I Vrangeskov trives alle mulige forskellige svampe i bedste stil. Kom med næste gang og oplev det selv.

Nogle valgte at gå samme tur tilbage til roklubben. Jeg valgte at dreje mod Haraldsted og tage Sandvejen, fordi der er en fantastisk udsigt over både sø og marker.

Dagen derpå – mandag – var lægmusklerne så ømme, at det var godt med en god gedigen 10 km rotur. Vinterbaderne har nok taget en kold dukkert, selvom vandet stadig er for varmt for en vinterbader.

Marianne Nyled Jepsen

 

 

Comments are closed.