Tirsdag d. 10. maj kl. 18.00 åbner Ringsted Roklub dørene for rointeresserede og inviterer til en gratis prøvetur i inriggere og kajakker. Samtidig vil man på dagen kunne høre mere om klubbens mange aktiviteter og roskoler.
Roning og kajak er sportsgrene, hvor alle kan være med, og åbent-hus arrangementet henvender sig derfor bredt til alle interesserede. Både børn fra 10 år, voksne og ældre i alle aldre er derfor velkomne til at få en prøvetur på søen med klubbens instruktører i de forskellige bådtyper. På grund af mangel på kajak-instruktører, kan Ringsted Roklub desværre ikke tilbyde undervisning af voksne for øjeblikket. Til gengæld tager vi gerne imod unge mellem 10 og 18 år, som er interesseret i at blive en del af vores aktive ungdomsafdeling.
Arrangementet finder sted ved roklubbens klubhus, der ligger på Ejlstrupvej 160 ned til Haraldsted sø ved dæmningen. Man skal på dagen medbringe sportstøj og et sæt skiftetøj for at kunne være med i robådene eller kajakkerne.