.

Flotte medaljer til Ringsted Roklub

dbc_vallensbc3a6k_rrk

Roerne fra Ringsted Roklub hentede en række flotte resultater ved
Danske Bank Cuppen for 10 – 14 årige, der søndag blev afholdt i
Vallensbæk med mere end 60 deltagere.

I U12-klassen vandt Frederik Pil i enerkajak over 2.000 meter med 12
sekunder foran Vallensbæks Rasmus Lind. I stafetklassen 4×200 meter
sikrede Kristian Zeymer sig også i U12 en bronzemedalje sammen med
roere fra Hellerup, Neptun og Vallensbæk.

I U14-klassen var der guldmedalje til Mathias S. Andersen i 4 x 200
meter stafet sammen med roere fra Sorø, Vallensbæk og Hellerup.
Derudover var der en flot sølvmedalje til Naaja Lidsmoes også i
stafetklassen.

Ringsteds Sebastian Kristensen gjorde det ligeledes godt og havnede
lige uden for medaljerækken med 5. pladser i både toerkajak og 4 x 200
meter stafet.

Udover de flotte resultater sikrede Ringsteds roere sig en række
lodtrækningspræmier i form af sportstasker og biografbilletter, så
dagen blev både udbytterig og rigtig hyggelig.

Også klubbens ungdomsinstruktører Christian Amdisen og Jan Christensen
glædede sig over en god dag i Vallensbæk.

Comments are closed.