.

Frederik Pil vandt tre medaljer i Sverige

Ved den svenske ungdomscup, der i weekenden blev roet på Gamlebyviken i Västervik hentede Ringsteds Frederik Pil hele tre medaljer hjem. Det blev således til bronze i enerkajak over både 200 meter og 2.500 meter.

– Jeg er godt tilfreds med resultaterne, selv om jeg på det lange løb over 2500 meter fik litervis af vand ind, da mit overtræk røg af, fortæller Frederik Pil.

Foruden de to bronzemedaljer blev det i det svenske til sejr i firerkajak over 200 meter sammen med  Rasmus Alsbæk, Mikkel  Ibsen og Stas Magdyc alle fra Maribo.

I denne uge gælder det så en 7 dages træningslejr i Brabrand, hvor Ringsteds træner Christian Amdisen sammen med Frederik Pil, Peter Krøll og Marcus Toft forbereder sig til de danske mesterskaber, der afholdes i Holstebro i næste måned.

Comments are closed.