.

I anledning af Ringsted Roklubs 75 års jubilæum!

Dsc_0771

Åbent hus, sommeren 2012.

Den 17/08, kl 12:00 til 16:00 afholder vi jubilæums- Åbent Hus i klubben, med prøveture til alle over 10 år samt kaffe, te, saftevand og kage ad libitum… fra kl. 16 -? er der familiedag og kl. 18 tænder vi grillen. Mød derfor op med mad, familie, venner og kæledyr og få en hyggelig eftermiddag/aften i gode klubkammeraters lag. Kurt vil, som sædvanlig, sælge øl, vin og vand til indkøbspris.

Men først lige lidt om roklubbens historie:

Engang, formentlig i vinteren 1937/1938, gik politibetjent Walther Christiansen, tidligere Sorø-roer og 2 gange europamester, sin nattevagt i Ringsteds gader.Han havde, den pågældende nat, følgeskab af en tidligere Maribo-roer, Knud Madsen. Disse 2 herrer blev enige om at Ringsted manglede en roklub! Som sagt, så gjort, og med hjælp fra yderligere et par roere, Henning D. Brandt samt Ernst Bringø, lykkedes det at få samlet et stort antal interesserede på Hotel Børsen, d. 10 maj 1938.

Et udvalg, bestående af Walter Christiansen, Knud Madsen, Ernst Bringø, Carl August Bang samt Helge Christensen blev nedsat for at undersøge mulighederne.

D. 9. juni 1938, kunne der afholdes stiftende generalforsamling, Ringsted Roklub var en realitet!

Med et lån på 3000,00 kr. fra Ringsted kommune samt en masse frivillig arbejdskraft, fik man bygget et klubhus ved Haraldsted Sø’s vestlige ende (på en lejet grund, ved siden af Ringsted Svømmeklub), samt indkøbt og istandsat nogle overordentligt brugte både. Der var ikke penge til årer til alle både, så dem måtte man låne i andre klubber.

Scan0001

1938, nybygget klubhus og meget brugt båd.

Den 3. juli 1938 var der standerhejsning og første båd på vandet var en firer m. styrmand, bemandet med; Knud Madsen, Henning Brandt, Sigurd Jensen, Kaj Zacho og med Ernst Bringø som styrmand.

Foråret 1939, Roklubben har nu tre både!

1939, klubben ejer nu 3 brugbare både!

2. verdenskrigs benzinrationering skabte visse forhindringer, som f. eks. i 1944, hvor man måtte cykle en singlesculler til et stævne i Sorø (på skuldrene af de to cyklende roere som skulle deles om båden), mens en rokammerat cyklede med årerne, med formentlig talrige punkteringer undervejs, grundet de elendige dæk og slanger der var til rådighed i 44. Men krigen gav til gengæld øget arbejdskraft til klubben, da folk generelt måtte blive i og ved byen og derfor lagde en stor del af deres fritid i roklubben.

Ringsted Roklubs hidtil største bedrift, inden for rosporten, fandt sted i 1949, hvor vi vandt Danmarksmesterskabet i letvægtsfirer. I båden befandt sig; Helge Nielsen, Ejnar Friberg, Gunnar Nyvang og Gunnar Filsøe Christensen samt Ib Striboldt Nielsen som styrmand.

(Bemærk venligst at både Ejnar Friberg, medlem siden 1938, samt Ib Striboldt, medlem siden 1942, stadig er aktive roere i Ringsted Roklub!)

I slutningen af tresserne måtte roklubben flytte, idet søen skulle bruges som vandreservoir for københavnerne. Søen blev delt af dæmningen og da den lille Tivolisø ikke er stor nok til rosport, forærede Kbh’s Vandforsyning klubben en grund umiddelbart øst for dæmningen samt et beløb på 107.000 kr. til at etablere et nyt klubhus. Dette blev indviet 15. maj 1971 og er det vi benytter i dag.

Også i dag er Ringsted Roklub en aktiv klub. Kajakkerne har gjort sit indtog i klubben og ca. ⅔ af klubbens medlemmer er kajakroere, så ud over roafdelingen, er der en stor ungdomsafdeling som primært ror tur- og kapkajak samt en voksenkajak-afdeling hvori en stor andel ror havkajak. Ud over vore faste roaftener (mandag – torsdag, kl. 18-), arrangeres der talrige ture, både på søen samt i “fremmede” vande, det sidste gælder især for havkajakkerne og robådene. En del fælles ture bliver det også til, se galleriet.

IMG_8276

Mikkel prøver “the big dib”

Vi er med i Ringsteds Kommunes “Sommersjov”  og har ligeledes mange besøg fra foreninger, netværksgrupper, skoleklasser, spejdergrupper og institutioner, hvor vi tilbyder roning i robåde og kajak, samt leg i de populære polokajakker.

Dsc_0784

En flok roere klargører en gammel trofast ven…

kh Jørn

Comments are closed.