.

Ro- og kajakkaravanen på Vigersted skole

img_0720_lille21 

Ro- og kajakkaravanen fra RRK var onsdag d. 17. marts på besøg  på Vigersted skole, hvor 24 elever fra 3. – 5. klasse fik prøvet kræfter med roklubbens romaskiner og kajakergometer i et par fornøjelige timer.

Arrangementet var kommet i stand med hjælp fra Ringsted Kommunes idrætskonsulent Torben Krogh Johansen og Skolesport, der bl.a. kører på Vigersted skole.

Det blev til et par ualmindelige sjove timer med masser af sved på panden for eleverne. Aktiviteterne blev flot styret af klubbens instruktører Christian Amdisen, Kurt Frederiksen, Anne Birte Hansen og Jan Christensen.

Som en del af arrangementet kommer eleverne på besøg i roklubben d. 1. september 2010 fra kl. 17 – 20, hvor robådene og kajakkerne skal afprøves i deres rette element på Haraldsted sø.

Som man kan se af billederne blev det også denne dag til en fornem præsentation af Ringsted Roklubs aktiviteter.

Se flere billeder i fotoalbummet her!

Man kan læse en fin artikel om besøget på Vigersted Skole i Lokalbladet lige her

Comments are closed.