.

Rolandsholdet træner i Ringsted Ro- og Kajakklub 5-9. juli 2018.

Ringsted Ro- og Kajakklub er et velkendt og populært sted for hele den danske ro-elite. Knap har Aalborg universitetsroere forladt deres træningslejr, førend landsholdet tager over. Landsholdet afholder den sidste træningslejr hos os, inden det går løs med World Cup i Luzern, Schweiz.

Landsholdet ankommer med 11 både torsdag 5. juli omkring kl. 1200. Her er det aftalt med Aalborg universitets-roerne, at de har afsluttet deres sidste træning inden kl. 1330, og fra dette tidspunkt er det landsholdet, som kan disponere over bådebro og farvand. Landsholdet fortsætter deres træning henover weekenden og forlader RRK mandag aften 9. juli.

Aalborg-roerne bor stadig i telte på vores græsplæne frem til søndag morgen 8. juli, men de træner ikke i RRK efter kl. 1330 torsdag 5. juli.

Der bliver således stor travlhed i klubben hele ugen og begge weekenden. Heldigvis har både Roafdelingen og Kajakafdelingen planlagt aktiviteter udenfor klubben i den ene weekend, men det vil stadig være en udfordring at få håndteret vores trailere og både, da græsplænerne vil være fyldt med gæsternes både og telte. Jeg håber dog, at der er forståelse herfor.

Alle gæsteroere er kendt for at vise hensyn overfor klubbens egne medlemmer og aktiviteter, så jeg håber, at det også denne gang forløber uden for megen tumult. Vi kan selv gøre en indsats ved at komme hurtigt væk fra bådebroen, som alt andet lige må blive knudepunktet. Ligeledes vil det gavne alle, hvis man undlader at opholde sig i vandområdet inden for de første 300 meter fra bådebroen, men kun bruger denne plads til indsejling hhv. udsejling fra bådebroen.

Fra og med tirsdag 10. juli er vi tilbage i normal (rolig) stil i klubben.

Mvh.
Per/Husformand

Comments are closed.