Traditionen tro åbner vi sæsonen med standerhejsning. Dette foregår i klubben den 6. april kl. 1400.
Ud over at sætte standeren, så har vi i år glæden af at skulle døbe to nye kajakker, som er sponsoret af Tuborgfondet.
De to nye kajakker bliver efter dåben årets første både på søen til at markere den nye sæson.
Klubben har også modtaget en flot donation fra Punkt 1 i form af nyt komfur og ny opvaskemaskine. Dermed skulle der være et godt grundlag for at sæsonen kan danne rammen om en række gode oplevelser, både på vandet samt i socialt lag på land.
Der bydes på kaffe og kage til alle fremmødte.
Vel mødt i Ringsted Ro- og Kajakklub – Det blå Ringsted.