.

Svensk sølvmedalje til Ringsted-roer

img_1766_30

 

Ringsted Roklubs kajakroere deltog i weekenden i den Svenske Ungdoms Cup i Västervik i Sverige, og de lokale roere gjorde det godt i dysten mod de svenske roere. I drengeklassen for årgang 1998 havde Ringsted Roklub Frederik Pil til start, og hos pigerne fra årgang 1995 var Naaja Lidsmoes med.

Stortalentet Frederik Pil sikrede sig en fornem sølvmedalje i enerkajak over 1000 meter, og selv om Ringsted-roeren pressede den svenske vinder Gustav Axelsson fra Nyköping hårdt i slutspurten, måtte han se sig slået med knap 2 sekunder.  Derudover blev det også til en 4. plads i toerkajak over 200 meter sammen med Löddes Gustav Nilsson og en 7. plads i enerkajak over 200 meter.

Naaja Lidsmoes blev hos pigerne nummer 8 i enerkajak over både 200 meter og 2500 meter efter en god indsats i begge løb.

– Vi er meget tilfredse med roernes resultater i Sverige, hvor alle de bedste svenske roere var med, siger ungdomstræner Jan Christensen fra Ringsted Roklub.

Næste store opgave for Ringsteds unge kajakroere bliver deltagelsen i de danske mesterskaber om tre uger på Bagsværd sø, hvor Frederik Pil, Naaja Lidsmoes og Peter Krøll kommer til start.

Se billeder fra stævnet i Sverige i klubbens fotoalbum.

Comments are closed.